HIGH FIVE!

Nej nok nærmere LOW FIVE. Vores bøgehæk begynder ude ved vejen som det øverste af et femtal, det lange lige forløb på tallet udgør en udstrakt lige hækvæg og adskiller indkørsel fra den gamle frugthave
 ...når man kommer ind på gårdpladsen bliver den krumme del af femtallet en afslutning på gårdrummet, som jo i realiteten mangler en bygning.
Alle disse iagttagelser kan man kun foretage sig fra 1 salen eller hvis man sidder på tagryggen. Nede på jorden fungerer de lige og krumme lave vægge som naturlige afgrænsninger og opdelinger mellem det ydre og det indre, det som definerer indkørslen og adskiller æblehaven og endelig det som skaber en afslutning på den åbne gårdsplads.
 


Det var ikke tilsigtet fra starten at det skulle være et femtal. Det var tilfældighederne der gjorde det. Isoleret betragtet kan man sige det er søgt, skørt eller endog barnligt at bruge bogstaver eller tal som designoplæg for rum i haven. Men selve legen med tal og bogstaver på papiret med blyanten, hvor man forsøger at inkorporere en velkendt geometrisk form og hvor symbolet får en ny værdi, er hverken nyt eller barnligt.
 


Og når det først er gjort; altså tegnet og plantet og groet op, ja så tænker man ikke nærmere over det, lige bortset fra at den præcise form på femtallet danner en rolig baggrund for alt det fritvoksende og strukturerer samtidig funktionerne ved huset.
Tænk en gang hvad et stort flot 8´tal kan bruges til ud over at angive en middelflot præstation, hvis vi skal benytte den gamle karakterskala? Og et 2-tal kan måske få en noget mere værdifuld betydning, hvis vi skal blive i terminologien?

MEST FOR MÆND


I denne højtid hvor medierne; både de skrevne, de trykte, og dem man kalder sociale; (- tænker særligt på solopræstationerne med nærfotos af stylet nips, søbet ind i sløjfer og lys,) - ja så er nedenstående billedserie helt og aldeles upassende, tenderende til det kønsprovokerende og absolut på listen over det der bør forsynes med store advarselsskilte med ordene; ”mest for mænd”.
Rækken af procesfotos er en demonstrativ reaktion imod tidens glittede tendenser, og som viser den ufotogene, skinbarlige virkelighed og nødvendige del af processen, når der projekteres haver, gennem alt det anlægsarbejde, som de færreste i dag gider beskæftige sig med. Som sjældent får opmærksomhed, - som ikke kan ses – snart er glemt, men som går forud, og som er en nødvendig forudsætning for at det endelige resultat kan blive en realitet.

Her er tale om haveentreprenørarbejde i ordets bogstaveligste forstand. Den slags jobs hvor der arbejdes med jord, sten, sand og grus, og som beskæftiger flest mænd. Det er også primært blandt hankøn at der udveksles og kommunikeres om hvordan og hvorledes sådanne projekter bedst gribes an rent håndværksmæssigt. Og herunder er der mange problematikker at tage stilling til.

For eksempel hvor høje trinene på trapperne mellem to terrasser skal være, og hvor dybe, for at de kan ”føles rigtige” at gå på, og så man kan løbe op og ned ad dem. - At bredden på den store trappe ned i haven helt logisk bør flugte med husets to havedøre fra spisestuen og dagligstuen, - og at vi, uden at nævne det; bruger kroppen når vi går rundt på stedet og argumenterer, ud fra tegningerne, hvor store siddepladserne skal være og hvad terrasserne i grove træk skal kunne indeholde. Men vi undlader at gå i interiørpetitesser. Vi snakker ikke om patineringen eller designmærker på de havestole der en gang skal stå der. Farverne på hortensiaerne i krukker lader vi også ligge. Vi refererer derimod til dimensionerne på husenes tagflader og vinduernes størrelser, når vi tilråder, hvor store bedene og spejlbassinet evt. kan være. Vi diskuterer hvorledes vi får fliserne til at blive hvor de er og ikke skrider, og hvordan vi skal fundere under dem på terrænspringet, - enten med en støbt kant eller med cortenstål. Og hvorfor det ene er bedre end det andet og hvad vi mener der vil ”se bedst ud til huset og haven” når det er gjort. Vi berører bundsikringen og afretterlagets tykkelse, vi udveksler teknik og håndværk undervejs og vi overvejer fugeforbandt på fliserne; halv, hel, eller trekvart forbandt, indtil vi beslutter os for den bedste løsning for at nå frem til det stærkeste resultat. Og ikke mindst; vi skal kende slutresultatet på hele projektet, før vi går i gang med at markere og afsætte snore, - inden der graves ud.
En snak mest for mænd?

Hvorfor bliver der undskyldt i stride strømme hver gang der vises procesbilleder (før og efter) og med lidt jord på? Er vi blevet specielt sensitive overfor alt det der kan være en smule irriterende? Det vanskelige - det grimme – strabadserne - det ærlige procesorienterede håndværk? Befinder vi os i en effekttilstand hvor show-off-resultater og readymades (færdigproducerede indkøbte objekter) er blevet hverdagslivet for de fleste? Er vi virkelig blevet præget så massivt af nyhederne, tv-boligprogrammer og diverse doku-soaps, at vi hurtigst muligt ”spoler frem til slutningen”, hvor champagnepropperne springer og udgangsspørgsmålet lyder; ”Hvordan føler du det lige nu?”

Spørgsmålene er mange og de fleste mere aktuelle end nogensinde. Specielt set i lyset af at flere danske haveblogs end tidligere, fokuserer stadig mindre på haven som et fagområde. Andre er afgået ved døden, eller ligger og vånder sig i kramper, som korthistoriske skuepladser over en svunden tid, fordi indehaverne er flygtet ind på Instagram og Facebook hvor det hele går lidt hurtigere og hvor man måske heller ikke behøver at mene særlig meget? Eller var det fordi der ikke var mere at ”skrive hjem om”? Forsvandt lysten og energien? Og er haveblogmediet på kraftig retur her på slutningen af 2016?

- Ja ser man på søgningen så forholder det sig sådan, til fordel for de kortfattede, billedmæssige succes-udvekslinger mellem folk og som ser ud til i vores it-alder, at være blevet nutidens vigtigste hverdagsfix.
Man må blot beklage, hvis selv de platforme, der kun kan præstere rystede og klodsede procesbilleder fra haveamatørens hånd, bliver bortcensureret til fordel for shoppebeskæftigelsen med pikante smæk på ”fix-og-færdig-opstillingerne”, - ”the readymades” uden baggrundsfortællinger.



Efter en totalrenovering af et stuehus på landet var der brug for et stærkere og mere overbevisende udendørsareal, og hvor der blev vist mest mulig hensyn til udsigten til havet i det fjerne og havens store græsrum.
En halvmur var opført i forbindelse med ombygningen, men som heldigvis ikke var "fredet" af ejerne, så væk med den.
 Den korte afstand fra de store vinduer og ud til muren skulle måske frembringe lidt "hygge", men den gjorde arealet trangt og ufremkommeligt, både for kroppen og for blikket mod landskabet

 I projektet er der blevet udvidet med adskillige kvadratmeter foran havefacaden, så arealet gør det brugbart, værd at kigge ud på og så det binder huset og haven sammen.

Den slags projekter begynder som regel med en hurtig nedrivning af det der ikke duer og som skal erstattes af noget bedre. Tonsvis af sand og grus skal der anvendes og anlægsgartnerne ved nøjagtig hvor meget der skal bruges og hvorledes bundopbygningen skal tilrettelægges
En vigtig del af processen er at man snorer hele arealet op inden man går i gang, så man kan danne sig et overblik over hvor det hele bærer hen og hvorledes man skal "ramme" slutresultatet.
Det har været en grundtanke at terrassegulvet skal udvide sig så der opstår flere naturlige opholdspladser både syd for huset, i øst og i vest og så flere af gangarealer både praktisk og visuelt, strækker sig ud i den eksisterende have og omkranser nye bede.

 Foran havefacaden er der fråset med en meget bred trappe og befæstelsen opløses taktvis af bede der skyder sig ind foran trappen og græsbånd i identiske dimensioner med rækker af granitfliser for at mildne overgangen fra de hårde stenflader til den bløde plæne. Samtidig bliver terrassen inddelt i flere størrelser og i flader i forskellige niveauer, der synliggør husets placering som et hævet objekt over haven
 Den store tagflade og de store vinduespartier har dikteret dimensionerne på fladerne, der skal indeholde terrassebelægningerne, bedene og et stort vandspejl, der henter himlen ned i haven.
 En stor plantekumme i husets gulvhøjde, lige umiddelbart udenfor det store vindue til spisestuen, skal sikre at vegetationen fra haven kommer helt ind til boligen og "banker på ruderne".
 Kummen er en fortsættelse af den øverste terrasse og samtidig hævet et pænt stykke over den nederste terrasse
 Her er det store 10 cm dybe vandspejl på plads, set fra husets spisestue og som skal stimulere blikket ud i det fjerne hvor en lille stribe af havet anes.
Ude på terrassen bliver den store gamle blodbøg nærværende og spejlbassinet venter bare på at det bliver sommer og at børnebørnene bryder vandfladen med pjask og leg. Her kan der bygges havne leges med både og laves stenvarder i grønne og blomsterrige omgivelser.
Planterne er, siden disse fotooptagelser, på plads. Men "fix-og-færdig-billederne" må vente til næste sommer.
 
Glædelig jul og godt nytår.
 
 

PLANT ET TRÆ - ELLER 60

Det er et stykke elitært havekunst. Det er unyttigt og det er frås af plads til en snæver form for beplantning. Men det er også generøst, antallet af træer (66) på så lidt plads, er vitalt og stort tænkt, alene med det mål; at ville opnå en helt bestemt stemning. Det er guldregnhaven i gårdrummet ved Byggecentrum i Middelfart. Et ikonisk haverum og som ikke er kendt af ret mange, ud over de folk der har den daglige gang på arbejdspladsen.
Haven er tegnet af C. Th. Sørensen og blev anlagt i 1968, tiden hvor danske landskabsarkitekter blev verdenskendte for de mange gårdhaver ved offentlige byggerier, der opførtes fra slut 50´erne og helt op til slutningen af 1970´erne.
I Sørensens lille bog, 39 haveplaner figurerer den som en af de 39 forslag over havetyper han giver til den samme grund med det samme hus og med et foto på højre opslagsside af træer med paraplyformede kroner på en engelsk græsplæne.
I dag er den slags asketisk brug af planter en form for behovsudsættelse uden særlig mange aktører. Og de fleste af dem der kan lade være, foretrækker pacourbaner og hvide striber på udbredt asfalt. Almindeligvis er det inkarnerede havemenneskes største ønske, at omgive sig med så mange forskellige plantearter som overhovedet muligt og hvor de mere særegne havefolk nørder med smalle plantesamlinger.
  På indledningen til bogen HAVER – tanker og arbejder, skriver C. Th. sin idé med stedet, bag et lille indsat farvefoto (det eneste i bogen) fra Guldregnhaven:
”En lille gårdhave, 28x15 meter.
Et eventyr når guldregnen blomstrer.
Derefter kommer farverige dahlier.
Og de stedmoder der bebuder foråret,
giver også flor efterår og vinter.
Stedet er Byggescentrum i Middelfart, på vej ud til Hindsgavl"
Løvsalen er her stadigvæk, om end i en knortet og mere grøn udgave der sikkert, om nogle år, fortjener en respektfuld restaurering.
 På motivet herover giver betegnelsen løvsal virkelig mening. Men det er sikkert de færreste der ville vove at lade sig inspirere og anlægge noget lignende i sin egen have, selvom resultatet kunne blive både personligt, markant og karakterfuldt.





RAINBOWBORDERS


I den forgangne uge blev der placeret godt og vel 4500 stauder og prydgræsser i et nyt aflangt græs- og staudeforløb på skrånende terræn mod en stor sø, i Sommerland Sjælland i Odsherred.
 Det er det tredje af flere store planteindgreb på stedet, og ønsket har også her været, at give de besøgende endnu en blomster- og farverig oplevelse inde i parken.
 Der blev fældet en del træer og herefter afsat i alt 16 store nyreformede bede. Og ja, - det er ikke en fejl at bedenes former ligner amøbernes. Bedenes former spejler sig i søernes amorfe konturer, men for at holde sammen på dem, er der anlagt fire x fire bede omkring fire selvstændige cirkler i et udstrakt forløb der spænder over et par hundrede meter.
 Det ser man kun fra luften, eller hvis man får det hvisket i øret og holder øjnene åbne. Troen på at selv amøber befinder sig godt i geometrisk formstærkt landskabsarkitektur, gør at der også her er arbejdet helt bevidst med linjerne på det krumme terræn.
 Billedet herover viser begyndelsen af den aflange strækning ned mod søen, med ét stort krumt bed indskrevet i en cirkel.
 Planterne er fordelt hen over hele arealet ud fra en tolkning af regnbuens farveforløb. Har ikke arbejdet så skarpt med et farvekodeks siden mine dage som keramiker, og det har faktisk været morsomt at placere planterne på jorden ud fra at farveforløbet er det dikterende, mere end noget andet. Forestillingen om farverne forbliver i fantasien og man skal holde tungen lige i munden når man går rundt og placerer disse småplanter i minipotter, der ikke fremviser ret meget mere end grønt i forskellige nuancer. Generelt er jeg af den opfattelse at farvekoordinering i både multicrome og monocrome bede, godt kan blive en tand for kedsommelige. Det er først når en vis portion tilfældigheder får lov at spille med i hele billedet at det kradser behageligt i "det æstetiske center".
 Derfor er der også droppet enkelte eksemplarer i andre sorter af småplanterne ned i de lidt større og mere sammenhængende grupper af samme slags planter, for at "forstyrre" det over-planlagte.
 
 
 
Herunder en oplistning af plantesorterne, men uden fordeling af antallet:

The Rainbowborders - Regnbuebedene - Sommerland Sjælland 2016
Græsser:
Pennisetum o. `Karley Rose´ (lys lilla)
Panicum virgatum `Heiliger Hein´ (blågrøn maroon)
Stipa gigantea (gylden)
Sesleria autumnalis (gulgrøn)
Sesleria nitida
Imperata cylindrica `Red Baron´
Hokonecloa macra
Hakonekloa macra `Aureola
Stipa calamagrostis – græs blandes ind imellem de mørklila og violette

Stauder:

Maroonrød:
Salvia nemorosa `Amethyst´
Knautia macedonica
Persicaria amplexicaulis `Fat Domino´
Sedum spectabile `Matrona´
Sedum (H) `Purple Emperor´
Origanum laevigatum `Herrenhausen´
Salvia officinalis `Purpurascens´


Lilla:
Achillea `Lilac Beauty´
Centaurea scabiosa
Monarda `Scorpion´
Phlomis tuberosa
Salvia verticillata `Endless Love´
Salvia  nemorosa `Schwellenburg´
Stachys monieri `Hummelo´
Astilbe `Purpurlanze´
Agastache `Heatwave´

Pink/ rosa:
Echinacea pur. `Magnus Superior´
Astilbe `Vision in Pink´
Persicaria amplexicaulis `JS Caliente´
Stachys monieri `Rosea´
Malva `Park Rondel´
Lavatera `Red Rum´

Hvid:
Agastache `Alabaster´
Pycnanthemum muticum
Anaphalis triplinevis `Sommerschnee´
Agastache pur. `White Swan´
Sedum spectabile `Stardust´
Leucanthemum vulgare
Lavatera `White Angel´

Creme:
Achillea `Taygetea´
Agastache `Kudows Yellow´
Echinacea pur. `Aloha´
Dechampsia cespitosa `Goldtau´ - (gyldent græs)

Orange
Achillea `Walter Funcke´
Achillea `Terracotta´

Blå  og violet:
Agastache ´Blue Fortune´,
Agatsache `Blue Boa´ 
Agastache `Black Adder´
Agastache  ´Purple Haze´
Agastache `Litlle Adder´
Salvia n. `A´Little Bit´ ?
Salvia n. `Mainacht´
Amsonia tabernaemontana var. salicifolia eller A. hubrichtii
Nepeta fassenii `Six Hills Giant´
Perovskia `Little Spire´eller `Blue Spire´
Veronica spicata `Dark Maetje´

 
Blomsterløg:

Allium aflatunense
Allium sphaerosephalon
Allium senesens `Lisa Blue´

 En opfindsom medarbejder udtænkte en anordning som et piskeris på en lang stang, skruet fast på en boremaskine så hullerne i jorden blev "boret ud" i nøjagtige pottestørrelser, og planterne passede som fod i hose.

 
Og den blå spray var også et uundværlig værktøj i arbejdet med placering og dimensionering af de arealer de forskellige planter optager i grupperne.
 

TID TIL FORANDRING

 Man kan lære meget af at bladre i sine billedarkiver. De fleste havefotos man falder over, er ganske givet snuppet for at fange et smukt motiv. I sig selv et mål med de mange knipserier vi går rundt og foretager os med mobilen, lommekameraet og de mere avancerede af spejlreflekstypen. Ja man kan vel ligefrem påstå, at billeder i dag er blevet nutidens kommunikationsform, selvom mange nok ikke fortæller særlig meget? Tit og ofte er det bare noget skidt man får samlet op, og det meste er ofte tomt og indholdsløst og fortjener at blive kasseret igen. Men en del af de gamle billeder man har i sine gemmer, kan anvendes til noget andet end at vise hvor dygtig man er med et fotografiapparat. De kan give os nogle oplysninger om hvordan situationen har været før dagen i dag. Og i en hel serie af billeder kan de fortælle os om et udviklingsforløb fra noget udefinerbart til noget meget konkret.
Øverste billede og det næste herover, er ikke taget fordi det skulle være nogen skønhed for øjnene, men for at registrere eksisterende forhold og for at dokumentere en tid. Den have vi overtog i foråret 2005, afgrænsedes af grantræer og buske og som man ser de tilbageværende stubbe fra, i forgrunden på billedet herover.
 Ambitionen var at lave en noget større have, så marken nedenfor haven blev inddraget.
Og der skulle være gennemtænkte linjer og smukke vægge og frem for alt; rum.
- det gamle moreltræ tæt på huset skulle bevares.
Og allerede første vinter kunne man ane konturerne af noget, der ganske givet ville adfærdsregulere os de næste mange år og styre blikket i bestemte retninger.
Samtlige fotos herover er taget efterår og vinter 2005-06 og meningen med dem var som sagt; at dokumentere og registrere virkeligheden.
I de første år efter plantningen af 2500 bøgeplanter til 650 meter hække, synede stedet sådan lidt på afstand, mest af alt af en tilgroet brakmark med lidt klippede plæner imellem.
Men efter et par år og særligt i vinterhalvåret, kan man fornemme at det var ved at udvikle sig til noget der kunne minde om havearkitektur.
 Og i de følgende år begyndte de spæde linjer i haven at gro til vægge, med henblik på at skabe de rum der var tanken fra starten og som begyndte som blyantslinjer på en plantegning over godt 7000 kvm.
Motivet; det lange rumforløb ned i haven, skulle være det levende havebillede vi kunne se ud på, fra stuehusets vinduer morgen, middag og aften, - forår, sommer, efterår og vinter, - så det skulle kunne en del.
 Vinklen fra modsatte side (fra bunden af haven og op mod huset) blev kun aktuel når vi gik ture i haven. Arealet skulle desuden også fungere som plantelaboratorium.
 Det aflange rum der spidser til i bunden af haven for at forstærke perspektivet voksede frem hen over årene. Det projekterede spejlbassin kom til og et par dusin ligusterplanter, udviklede sig i tæt samarbejde med hæksaksen til 9 cylinderformede voluminer i dobbeltbedene længst borte i haven.
 Det gamle moreltræ på plænen foran huset spiller stadigvæk hovedrollen den dag i dag, men det har fået en mere markant og fritvoksende fremtoning efter at hækkene og takspullerten er modnet i udvokset tilstand og strammet op.
De 7 bærmispel Amelanchier laevis er begyndt at ligne træer. 



Det som i begyndelsen var en mark med et læhegn, fik efter 11 år meget mere havekarakter.

Den billedserie man kan have samlet sammen over en årrække, kan meget vel gå hen og blive et godt værktøj for hvorledes havens retning skal fortsætte, samtidig med at den kan dokumentere både tiden og de forandringer der er sket hen over årene. Den kan også hjælpe til fornyelser eller måske vække forundring? I sig selv en værdi, hvis man kan lide at arbejde med planter, som et grundmateriale til at forme med, skabe rum, justere med farver og iagttage hvorledes vejret skifter og glæde sig over årstidernes indvirkning på `det som gror´.
 Billederne herover og herunder illustrerer en anden form for tidsforandring, nemlig den vi selv går ind og er hovedaktører på.

Billedet herover er krydderurtehaven i 2008 og nederste billede viser hvorledes den kom til at se ud i sidste uge. Stedet er nu kun bare et rum, hvor grundstrukturen af vægge, gulv, flisegange og den gamle kumme står tilbage. Vi har følt at det var tid til forandring og at arbejdet med lugning i urtehaven tog om sig. Nu skal der ske noget andet her.
Billedet bliver ganske givet et førbillede, hvis ikke det bliver kasseret næste gang der ryddes op i arkiverne, - selv om det også kan være svært at få tid til!