INDEFRA OG UD - UDEFRA OG IND

Nutidens problemer i byerne er fortætninger; stigende befolkningskoncentrationer på stadig mindre arealer og med kampe om de bedste pladser, til følge. I takt med denne stadig større interesse for at bo tæt i byerne uden særlig megen privat udenomsplads og sideløbende med danske landskabsarkitekters fortsatte fornægtelse af eget adelsmærke (planterne), ja så bliver vegetationsmængden og plantevalget markant underprioriteret i byerne. Israels Plads og Kvæsthusmolen i København er to stærke eksempler på hvorledes vegetationen fravælges til fordel for enorme plantepassive udtrækninger af døde udendørs betongulve. Århus Havn følger efter og nutidens performancekultur på plantemæssige inaktive arealer, siver stødt og roligt ud i de større byer og videre til de mindre, for til sidst at ende som en mentalitet, helt ude på landet.
I provinsen, landdistrikterne og yderområderne, hvor den anden halvdel af landets befolkning bor, får vi derfor nogle nye udfordringer, om end i en lidt anden målestok. For hvorledes sikrer vi at de byggerier der opføres på de mest attraktive grunde, fortsat fremtræder i en form for neutralitet og som samtidig tillader os alle, at kunne opleve de danske landskaber med en grad af oprindelighed, uden tilplastring med alskens urbane tingeltangel af loungemøbler, udekøkkener, lamper, skateboardramper, klatrevægge og hoppeborge mv?  
Her på lokaliteten er opgaven bl.a. at fastholde de nye ejere i selve årsagen til købet af grunden; nemlig deres store kærlighed til landskabets natur, de enorme træer, skovens urter, udsigten, himlen og solnedgangene etc. Alt sammen grundværdier, der hurtigt og meget nemt kan blive forstyrret af aggressive rydninger og efterfølgende ophobninger af menneskeskrammel.
Det er da også en meget spændende opgave som landskabsarkitekt, at få lov at være med i dette husbyggeri, der om få måneder skal igangsættes på denne gamle og helt igennem fantastiske sommerhusgrund. Og før der overhovedet bliver taget det første spadestik, er der en del spørgsmål der trænger sig på. Hvilke træer skal der værnes om? - Hvilke kan vi fælde, så entreprenørerne kan komme til? – Hvor meget af den eksisterende vegetation i skovarealerne kan vi bevare, og hvorledes kan vi få en nænsom terrænregulering med en ny ankomstvej til at føje sig ind i det eksisterende landskab og så pladsen samtidig bliver brugbart? Hvor meget skal husbyggeriet have lov at udvide sig ud i landskabet og hvor tæt ind til ejendommens facader kan vi tillade naturen at den nærmer sig?


 
 
Bygningsarkitektens spidskompetence er huset og rummene. Han sidder som regel inde ved ildstedet og tegner huset indefra og ud imod landskabet. Landskabsarkitekten derimod, tripper rundt i skovene og på marken med skitseblokken, og noterer sig stedernes særkender og nærmer sig beboelsen ude fra landskabet, ind mod huset. - Man må formode at det bedste resultat kan opnås hvis man samtegner de to skitser; `indefra og ud - udefra og ind´.


MORE ALLIUMS

 Allium aflatunense(her er det selve arten, som er lysere og mere afdæmpet i farven end sorten `Purple Sensation´) sammen med den hvide Allium `Mont Blanc´





 
- Anders´ have for godt to år siden.

DROP TRÆTERRASSEN HVIS DU KAN LI´ HAVE.

 I 2016 blev der anlagt ca. 90.000 terrasser i Danmark. Hvor mange af dem der var i træ vides ikke. Men sikkert en stor del, - og ganske givet alt for mange. Man bør fra starten gøre sig klar at træterrasser har flere ulemper end fordele frem for terrasser anlagt som stenbefæstelse på terræn,. De er mere kostbare i længden, da holdbarheden er begrænset, vedligeholdelsen mere krævende og ikke mindst: træterrasser i husets gulvkote skubber haven væk fra ejendommen, og udvider boligarealet. Er terrassen tilmed hævet over terræn ved en høj kælder, ja så får man i tilgift et let vindomsust sted der kun  kan benyttes på vindstille dage.
Har man oven i købet ønsker om at være i tæt kontakt med sin have og at haven skal kunne opleves fra husets vinduer, ja så er det ikke træterrassen koblet på bygningen, man skal vælge. Ydermere er det vanskeligt at undgå ødelæggelser af ældre byggerier, hvis de ikke er født med eller aldrig har været tiltænkt hævede `komandobroer´.
På de tre fotos illustreres, det hvorledes en simpel bred egetræstrappe med repos ved den dobbelte havedør skaber en nem og hurtig adgang ned til den frodige terrasse, som ligger omgivet af resten af haven. Hermed bliver terrassen en del af det øvrige haveanlæg og man kan selv bestemme hvor meget skygge og hvor lidt sol man vil nyde når man opholder sig der. En vamset hæk omkring danner en lav væg og er ydermere med til at understrege havestemningen. En havestemning der kan være yderst vanskelig at skabe på en træterrasse der tager udgangspunkt i boligen frem for i haven.

SOMMERHUSET - GRUND ELLER HAVE

Hvad stiller man op med det jord der ligger lige udenfor vinduerne i sommerhuset? Er det en byrde? Eller en fornøjelse? Hvad var den egentlige lyst, der gjorde at man i sin tid købte stedet? Huset, beliggenheden, eller begge dele? Var det specielt pga. udsigten, eller var det den opvoksede grund og dens udformning der stimulerede fantasien til at forestille sig alle de muligheder der pludselig lå foran en?
Uanset årsagerne er de fleste sommerhusejere sikkert bekendte med at vækstvilkårene på mange af landets sommerhusgrunde er stærkt betingede af at jorden er næringsfattig, ofte sandet og for det meste præget af et stort saltindhold, da en pæn del ligger i nærheden af vore lange kyststrækninger.
For mange er det friheden til at slippe for havearbejdet, - at komme nærmere noget der er naturligt og oprindeligt og som kan overlades til det mere vilde landskabs præmisser. Andre ser det som en oplagt mulighed for at kunne skabe en egentlig have, og dermed få afløb for dyrkningstrangen og den blomsterglæde som vanskeligt lader sig praktisere i en lille lejlighed i byen.
 Nærværende sted ligger ca. 35 meter fra Kattegats vandkant på Sjællandssiden. Huset er oprindeligt fra 1970érne og bliver nu renoveret og opdateret til de næste 50 år. Hybenroserne på klitvolden står på listen af de planter der karakteriseres som floraforurening og må dermed gerne fjernes til fordel for en strandeng med alle de smukke planter der kan gro på en sådan. Det er dog stadig en form for kulturlandskab. Der skal plejes, men i mindre omfang end i de fleste haver, ved at slette (læs: klippe) arealet i ny og næ.
 Den oprindelige terrassebelægning og lille stump mur fjernes, og strandengen føres helt op til de store glasfacader, så landskabet `begynder lige uden for de store vindueshuller´. Det er stik i mod den tendens der er så om-sig-gribende i disse år, hvor der anlægges kæmpeterrasser (specielt i træ), i den misforståede tro, at man vil komme meget tættere på det haveareal der ligger lige udenfor vinduerne eller havedøren. - Der sker præcis det modsatte: Man skubber landskabet længere væk fra huset og i stedet udvides den visuelle del af boligens gulvareal og såmænd også med dens indhold af alskens inventar.
Rød Tvetand gror normalt på næringsrig jord, men her har den åbenbart fundet nogle lommer i jordskorpen der giver den nok at leve af.
 

 Tættere på stranden gror der almindelig marehalm.
 Et langt raftehegn definerer skellet ind til naboen og et par almindelige vilde kaprifolier her, kan sagtens klare de barske forhold ved havet og afrunde den lange linje.
 Bag ved huset, ud mod vejen og i læ for vestenvinden bliver der indkørsel til to garager, og de mange skæve og krogede fyrretræer får lov at blive stående så man kan høre vindens sus i kronerne og mærke de bløde nåle på jorden når man ankommer til huset eller bevæger sig rundt omkring det.
I det hele taget er det vigtigt her på stedet at fange havets nærvær med den simple tilgang; at lade være hvad der kan lades være, og herefter tilføje noget der måske ville være kommet af sig selv, hvis det fik lov. Eller i det mindste noget der ligner.
Gårdrummet der omkranses af tre længer, skal blive et sted hvor man kan opholde sig i skyggen, solbade, kunne finde læ eller nyde dagens måltider. Men frem for alt, skal den stemning der allerede findes i omgivelserne bevares, - i en eller anden form. Indenfor denne snævre begrænsning er der masser af potentiale og masser af gode plantemuligheder. Det handler bare om at vælge.

MAGISKE CIRKLER

Der er noget meget magisk over en cirkel. Det har mennesker været helt bevidste om i århundreder. Til tider har det været alle grundformers moder og i andre perioder rent ”no-go” overhovedet at beskæftige sig med den som en mulighed. Specielt op igennem 1970 og 80érne, hvor det indenfor arkitektkredse skulle være formen der fulgte funktionen og ikke omvendt. Derved var det selve bygningens anvendelse, der dikterede hvorledes formen skulle se ud, og geometriske former som et overordnet hovedgreb, kunne man godt glemme alt om.
 
Cirkelbroen ved Sculpture by The Sea i Århus bugt 2013, blev en midlertidig installation til store protester fra et begejstret publikum.
Det har ændret sig markant. I dag er der snart ikke den bro, det friluftsbad, den bygning, det kunstværk eller det staudebed der ikke på en eller anden måde forholder sig til cirklen som grundtanke. Intentionen må være at indskrive funktionerne i en given form og uden at denne behøver at være dikterende for måden den anvendes på så nytteværdien bliver besværlig.
Cirklen, cylinderen og kuglen hører da også ind under idealformerne, ligesom kvadratet kuben, pyramiden, trekanten, keglen polygonen etc. - Idealform fordi den kan beregnes og indgår som et grundelement i geometrien og er helt ren i fladen uden afbrud. Idealform fordi man indenfor skulpturen anvender den som en let læsbar form, der samtidig er åben for tolkningsmulighed.
 
Det gør cirklen til en let anvendelig og meget stærk form, der kan ”samle” alle de andre omkringliggende former. En cirkel nedfældet som plæne i en have - hvor alle tilstødende objekter som huset, skure, nabobygninger, plantebede, træer og busketter etc., stritter i meget vilkårlige retninger, - kan give haverummet den nødvendige ro og styrke der skal til, for at opnå en god balance imellem det kontrollerede og det frie.
Og så er den let at læse fordi det er en passiv flade der er retningsløs. Blikket ledes blødt rundt og ind mod centrum og man kan opleve hele fladen uden at flytte øjnene i ryk. Opholder man sig sammen med andre indenfor en cirkelform, er der ingen hierarkisk opdeling. Alle er lige. På et kvadrat og en rektangel derimod, flyttes blikket fra hjørne til hjørne, på grund af de rette vinkler. På en trekant er der endnu mere fart på synsfeltet. De betragtes da også som dynamiske former og de har alle, aktive retninger i fladerne.
Badebro i Fredericia


Kunsteren Carl André´ todimensionelle installationer med cirkel som tema
 Alternativ flisebelægning
 Havekunstneren C. Th. Sørensen var ikke bange for at give sine brugere en form. Hans barnlige leg med grundformer blev hverken en hæmsko eller hindring for om folk kunne få gavn af hans anlæg eller ej. Man fik i tilgift en sanselig oplevelse, hvilket også var hans ønske.
 En plantegning med cirkel som grundfigur i en kolonihave
 Bed i belægning
 Cirklesn kurver anvendt i sti, bed og terrassens form
 
 Den runde grønne flade giver rum og plads for træets stamme og krone
 Det cirkulære bassin som et fokuspunkt
Cirkelrunde græsbede som flydende øer på en plæne
 
Trylletromlerne i Kongens Have af Fabric Achitecture bygger på cirkler i forskellige størrelser, der flettes ind i bløde kurver.

 Illustration over den nye HC.Andersen have i Odense bygger på cirkeltem både i bygninger og i haverum.
 Vores verdensberømte danske gartner og landskabsarkitekt Jens Jensen drog til Amerika og påvirkede hele nationen med sit natursyn. The Clearing var et af hans specialer; en lysning i vildnisset med en cirkelform, stablet af sten, hvor man kunne sidde og tale sammen. Tingsted måske?
 Porcinai gjorde cirklen til sit varemærke
 En ny Københavnsk etageejendom, sikkert med inspiration fra en stabel pandekager!
 Et kendt kollegium i København
 Fliseformen må indordne sig.
 Den krumme sti langs indersiden af cirklen lokker vandreren på vej videre.
Is på vandspejlet er punktum i haven.