På havekonsultation i Danmark

En linje af gamle røn langs en smal vej på Lolland understreger kørebanens retning og skaber en venlig stemning, så man føler sig velkommen. 

 

 

I den forgangne uge har jeg været rundt på "havekonfrontation" i landet fra Ikast i vest til Lolland og Falster i sydøst. Jeg synes det er tankevækkende, hvor varierede oplevelserne kan være fra sted til sted og at vi alligevel her i Danmark, kan bryste os af et forholdsvis ensartet fladt agerland, hvor træer plantes i rækker for at trække linjer i landskabet, markere skel og grænser og hvor ensartede vækster plantes tæt og klippes til hække, der giver læ og en behagelig afstand til naboerne.

 

 

Opgaven her ved denne slægtsgård på Lolland, bliver at tegne stier, hække, opholdsarealer, forstærke de smukkeste udsigter, give forslag til placering af nye træer og i det hele taget hjælpe til med at skabe en struktur der kan holde de næste mange år.

De mere end hundrede år gamle æbletræer er smukke skulpturer, men det er efter moden overvejelse og på opfordring af ejerne, blevet besluttet at de skal fældes. for at give plads til nyt. De er syge, giver ingen frugt og er et større irritationsmoment end glæde. Og så har de pensionerede gårdejere lyst til at trække nye spor i haven.

 

Her skal haven udvides med rum, udsigter og spadseregange af mere en end halv kilometer bøgehække.

 

På Falster ligger dette smukke og nyrenoverede bindingsværkshus med nyt stråtag, og ønskerne er mere sammenhæng mellem have og hus, parkeringsforhold, afskærmning mod uheldige udsigter, og endelig: skal den gamle overgroede udbygning af træ fjernes og erstattes af en ny bygning, eller skal den renoveres og blive stående?

En lille dam er her også...

 ....og en meget yndig skærehave med alt hvad hjertet og husets vaser kan begære. Men her skal måske tilføjes lidt mere arkitektur, så arbejdet bliver lettere, mere overskueligt og så den lille have i haven får mere karakter og en stærkere rygrad?

I Ikast har ejerne plantet disse meget smukke,  forskudte hækfragmenter, som står i en flot komposition ved gårdspladsen og danner vægge...

 ...en af mange opgaver bliver, at forbinde et smukt drivhus, hvor dette snapshot er taget fra, og det gamle stuehus med gårdspladsen i baggrunden! - Løberen er lagt. En ny beplantning skal forbinde de to elementer og blødgøre den forskudte akse...

 

Det er et previlegium, at få lov at arbejde sammen med fremmede mennesker, der spørger om hjælp til forbedringer i deres have. Men det er også en tillidssag. At respekterer stedet, og dets mennesker, de nærmeste omgivelser og at mine kunder har tiltro til at jeg kan lægge "et lille mærke i landskabet" der giver dem havelyst og som i bedste fald, kan få lov at række ud over deres egen tid.

 

Læ på terrassen

For længe siden omtalte jeg orangeri-projektet på Hospice Djursland med de efterfølgende tilløb til vitalisering af terrassearealerne omkring.

 Allerede efter to vækstsæsoner kan man sidde ret ugenert, trods livlig trafik på vejen ikke langt herfra. Plantevalget lod jeg styre af det omgivende landskab, frem for de fristende tilbud man finder i plantekataloger.

De stråfarvede høje græsser, og ikke mindst den høje hjortetrøst, danner skærmende vægge og læ ved betonen, stålet og glasfacaderne.

Den markante trævæg på bygningen har fået et markant modspil af en stor gruppe Eupatorium maculatum `Atropurpureum´. Her nytter det ikke noget med små flader!

Inde fra terrassen danner mosebunke, pileurt og den russiske salvie; Perovskia, forgrund i beplantningen omkring terrassen

 `Fat Domino´ hedder denne smukke Persicaria amplexicaulis

Perovskia `Little Spire´ giver en vis kølighed og sammen med den blå himmel en blid kontrast til de varme farver.

Så er der tivoli igen.....

Det er nu man skal sortere og smide det ud som ikke fungerer, både når det gælder beplantninger, fejlkøbte løg og forkert placerede buske, - træer, skal flyttes, saves ned eller beskæres kraftigt. Men det er som om at meget at det vi laver i haverne har tendenser til at blive mere eller mindre permanente.

 

La Recoleda hedder denne dybe sortrøde dahlia med ikke alt for store hoveder. Fandt den i en pose i supermarkedet. 

Til gengæld er der mange af de som jeg har købt pr. postordre og som jeg troede ville falde i min smag kasseret for længst. Og jeg kan se at der flere som ikke behøver omsorg vinteren over.

 Villos Night, tror jeg den hedder ....og har fået lov at overvintre i kælderen nu på andet år

Lilac Ball går an...men mange bliver gravet op nu inden frosten og smidt på komposten. Hvis ikke man kan lide dem så må de ud! Min erfaring siger mig at det er før frosten kommer at man skal have fat i spaden og kassere skidtet

 Billedet ovenover Lilac Ball er Duke Duweno sammen med Arabian Night, og alle de mørke røde og lilla farver får kamp til stregen med orange tallerkensmækker i bunden og den rosafarvede `Kiss-Me-Over-The-Gardengate´ Og selvom det er i køkkenhaven og det her er ok at praktisere den dårlige smag, så kan de glade georginer hurtigt blive for meget. Vi plejer at kalde det skydeteltet!

Tilfældigheder med samme idol

Jeg modtog i går en mail fra den hollandske havedesigner Joost Emmerik, der samarbejder med landskabsarkitekt Tomas Degenaar fra Karres en Brands, som netop har vundet første prisen på en forhave ved Statens Museum for Kunst i København.

 

Joost spørger om tekniske detaljer vedrørende mit spejlbassin, da han og Tomas har vundet en anden konkurence om et lille haverum i Holland, som nu er ved at blive udført. Tegningen med det runde bassin ses her nedenunder. Her har de frit placeret, et cirkulært spejlbassin i græs.

 

 

Det er interessant at vi har samme idol; C. Th. Sørensen, at Joost har fundet mig i blogverdenen og at jeg første gang så et rundt bassin i græs, for mange år siden, skabt af den belgiske havearkitekt Jacque Wirtz. Sådan kan inspiration og gensidige påvirkninger flyde frit over grænserne. 

www.joostemmerik.nl

Det er helt fortjent at K+B har vundet konkurrencen om en ny forhave ved Statens Museum for Kunst. Her kommer der også et spejlbassin, omend det ikke er helt rundt.

udsigt fra hovedindgangen

servering i parken

Ankomst til museet, med det store bassin foran facaden, som kan anvendes til skøjteløb om vinteren, plateau for skulpturer med dampsøjler og spejlinger af den Københavnske himmel.

 

Billederne er fra K+B

En ny køkkenhave

I forrige indlæg handlede det om revitaliseringen af det gamle staudebed i den store landhave. En anden opgave samme sted, var en total omlægning af den eksisterende køkkenhave, så den fik mere sammenhæng med huset, en tydeligere struktur og ikke mindst; lidt mere højde.

Køkkenhaven blev anlagt og beplantet sidste år, og allerede nu danner den lærred for fruens eksperimenterende og kreative lyst til at arbejde med farver, former, flader og strukturer.

Designing things!!
- Nu og da bliver plantegningen på en nye have af en sådan karakter, at der må specialdesignes ting til den, for at give haven karakter, det rette løft og en ordentlig afslutning. Her gjalt det de fire porte, der i første omgang giver køkkenhaven højde og fungerer som støttestativer for pralbønner. På sigt skal de bære vægten af klatreroser og klematis.

Havens gamle roser blev genbrugt og flyttet om i den nye køkkenhave. Ved huset er der en terrasse med små kvadratiske krydderurtebede, ikke langt fra køkkenet, hvor urterne skal bruges.

Højde i køkkenhaver er ofte en mangelvare.

Tilbage til åstedet

For måneder siden, (sidste år) beskrev jeg kort mit arbejde med denne have på Fyn, som trængte til et løft og en genvitalisering af bl.a. de trætte staudebede. I går var jeg så på tilsyn i haven igen, med henblik på nye opgaver der skal sættes i gang dette efterår og næste forår. Det er spændende at være med til at formgive og forbedre et stort haveanlæg, der trækker tråde tilbage til ejernes slægtninge og at der er en lyst til at lave nye spor i fremtiden. 

Men i vores iver efter at nå nye havehøjder, må vi ikke glemme at skue tilbage og nyde resultaterne af indsatsen og vurdere om de hidtidige niveauer er nået eller om der skal justeres og forbedres.

Det store staudebed foran stuehusets krumme terrasse blev om- og nyplantet i efteråret 2011 og tegner til at udvikle sig i den rigtige retning. Der skal stadigvæk fyldes huller ud og der skal flyttes lidt.

 Denne høstphlox fra det gamle staudebed, havde jeg kun set på fotos og jeg ville nok ikke have valgt den som en af de nye planter i bedet, hvis jeg havde set den på en planteskole IRL. Alligevel er den beviset på at man ikke behøver at være så bange for vibrerende farver, hvis blot man giver dem et ordentligt medspil, i form af naboplanter der ser ud som om at den stærke farve er smittet af på dem i en eller anden tone.

Jeg var hurtig klar over at der skulle endnu mere rødt ind i bedet for at dulme dens selvlysende effekt

 Helenium `Ruby Thuesday´var også een af dem.

 Der kom også lidt blåt og lilla og en smule violet i bedet

 og de taknemmelige Persicaria amplexicaulis sammen med Lythrum ikke at forglemme...

 og sammen med Salvia verticilata `Purple Rain´ selvfølgelig

Echinacea `Magnus´ er blevet lidt mindre markant, nu den har fået følgeskab af andre slægtninge

Den hvide Lavatera (poppelrose) `White Angel´ giver fylde i bedet og er fuld hårdfør som en af de få i slægten.

 Mere rødt i form af den rødmende Sedum telephium `Matrona´ i bunden

 Billedet er fra samme vinkel som det øverste foto og viser den bugnende vitalitet på blot en enkel vækstsæson

 Mange græsser, som ikke fylder væsentlig lige nu vil modne de næste år, flere skal plantes ind og give haven lidt mere lethed og kontrast til de stærke farver.

- og ejerne er glade.

HELT I SORT

 

Kære ....

Jeg er heller ikke gået i sort, - men noget der ligner.

Det drøner bare alt for stærkt derudaf.

 

 MEN:

1000-tak for din ulejlighed og alle dine gode tanker og forslag.

Jeg er enig helt derhen; at man ikke bare skal hælde planter med mørkt løv ind i haven. Det er sådan set det jeg har gjort og resultatet er blevet derefter. Jeg har selv opstillet denne tese og er glad for at du har bekræftet den. Som den eneste. Ingen andre har kunnet gennemskue eller dogmatisere dette. Så det må være regel nummer et.

Jeg mener faktisk også at du har en sikker pointe i, at haven skal holdes enkel.

Så kommer hele den filosofiske indgang til projektet; det der giver os associationer. Du siger katedral!? – Så tænker jeg religion og jeg løber skrigende bort.

 

Min tanke var den at: ”Det sorte hul” skulle give beskueren en usikker fornemmelse, uhygge, noget lidt farligt og udefinérbart, en mørk stemning, (det helt modsatte af de overblomstrede cottage-have-stil-blonde-flødeskums-agtig-sukred-hysterisk-romantiske østrogenhaver, vi ser så mange af for tiden). ”Det sorte hul” ligger midt imellem Det Gyldne snit og Måneskinshaven, som på hver sin måde neutraliserer denne mørke stemning. Og denne placering er sådan set helt bevidst. Det sorte hul, er måske også et forsøg på at ruske lidt op i havefilosofien, der meget er præget af planter for planternes skyld og et forsøg på at lave noget mere maskulint med planter. Men mørke planter er jo ikke maskuline bare fordi de er mørke. Der må mere til, - noget med formen, nuancerne, placeringer, antal, bladstørrelser og udstrækningen af den mørke farveflade.

 

Her er min oprindelige agenda for den mørke have

 

Det Sorte Hul

En have af mørkt løv. Det er det sværeste man kan forestille sig. En løvgang langs med hækkens krumme side og 18 søjler af blodbøg, der skal danne en arkade med åbninger, så man kan kigge ind i det sorte hul. På gangstien er der sort stenmel. Inde i haven kommer en lille keramisk vandkunst, udformet som en ellipseformet, krum, sortglaseret skål med et hul i en fordybning, hvor vandet bliver suget ned.

Hvordan det nogensinde skal lykkes for mig, ved jeg ikke endnu. Men billedet af haven og drømmen om den står lysende klart i mit sind.

 

 

Og det er også klart at der mangler stillingtagen til en masse.

 

Den indre bøgehæk du foreslår kunne være en fin idé eller den mørke berberis. Min søn foreslog mig at fjerne alle planterne på nær søjlerne af rødbøg og lægge sorte brudskiffer inden for søjlegangen, etablere et lille hul i gulvet, forskudt for midten, med en sort vandoverflade.

Slut prut færdig.

 

Det går jeg stadigvæk og overvejer.

 Endnu en gang: mange tak for dine indspark og idéer…nu er jeg kommet videre og tør godt fænge an med næste skridt.

 

Og rigtig god tur på dine haverejser.

 

Mange hilsener

Kjeld